MM503 - BioMat I (5 ECTS)
(STADS: 13000301)
Indgangskrav: Stoffet fra Gymnasialt a-niveau i matematik skal være kendt. Målsætning: Kurset
har til formål at give de studerende kundskaber og færdigheder indenfor
differential- og integralregning for funktioner af én variabel med
henblik på anvendelser indenfor de biologiske fag. Kurset giver
endvidere en introduktion til sandsynlighedsregning som oplæg til
statistik-kurset på 4. kvartal.
Emneoversigt: 1. Differentiation og integration af
standardfunktionerne, herunder logaritme-, eksponential- og
potensfunktioner, de hyperbolske funktioner, de inverse trigonometriske
funktioner samt rationale funktioner.
2. Middelværdisætningen, beregning af Taylor polynomiet af n´te
orden for funktioner af en variabel, vurdering af fejlen i
approximation med Taylor polynomium samt beregning af grænseværdier
vha. L´Hospitals regel.
3. Opstilling og løsning af 1. og 2. ordens lineære
differentialligninger samt beskrivelse af løsningsmetoder til
ikke-lineære 1. ordens differentialligninger.
4. Riemann-summer, oversummer, undersummer, Riemann-integralet, Differential- og Integralregningens Hovedsætning.
5. Sandsynlighedsregning: Stokastiske variable, tæthedsfunktioner, middelværdi, varians og spredning, normalfordelingen.
6. Komplekse tal, de n´te enhedsrødder, den komplekse eksponentialfunktion, løsning af den komplekse anden grads ligning. Målbeskrivelse: Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:
•
foretage simple matematiske omskrivninger og reduktioner, samt
differentiation, af udtryk som involverer (endelige) summer,
differenser og produkter, brøker, potenser, rødder, logaritmer,
eksponentialfunktioner og trigometriske funktioner samt disses inverse
• bestemme lineariseringen samt anden- og tredjeordens
taylorpolynomierne for en forelagt funktion omkring et givet punkt x=a,
og anvende sådanne approksimationer til omtrentlige beregninger
• fortolke lineariseringen som forskrift for tangenten i det givne punkt
• fortolke og anvende differentialregning som redskab til
bestemmelse af (relative) maksima og minima samt værdimængde for en
forelagt funktion
• beregne bestemte og ubestemte integraler for funktioner af
typerne potenser, rødder, logaritmer, eksponentialfunktioner og
trigometriske funktioner
• fortolke bestemte og ubestemte integraler hhv som arealer og som stamfunktioner
• bestemme grænseværdier af simple matematiske udtryk i én variable
x, dels for x gående mod uendelig, dels for x gående mod en endelig
talværdi
• anvende de ovenstående matematiske teknikker i relation til meget enkle modelleringsproblemer
• beregne middelværdi, varians og spredning for (kontinuerte eller diskrete) stokastiske variable med en given tæthedsfunktion
• bestemme (betingede) sandsynligheder for konkret givne hændelser
(med konkret givne betingelser) i simple endelige såvel som kontinuerte
sandsynlighedsfelter
• anvende betingede sandsynligheder til at afgøre, hvorvidt to forelagte hændelser i et givet sandsynlighedsfelt er uafhængige
• anvende multiplikations- og additivitetsprincippet til afgørelse af antal muligheder i forskellige enkle valgsituationer
- - anvende ovennævnte emner på biologiske eksempler. Evaluering: (a)
2 timers skriftlig eksamen med alle hjælpemidler. Bærbar computer må
benyttes ved eksamen. (Computeren må ikke støje, og printer er ikke
tilladt.) Intern censur ved underviser: Bestået/ikke-bestået.
(b) Obligatoriske opgaver som tæller 1 ECTS af kursets samlede omfang
på 5 ECTS. Intern censur ved én underviser: Bestået/ikke-bestået. De
obligatoriske opgaver indgår ikke i første års prøven.
Re-eksamen efter 4. kvartal.
Afmeldingsfrist: Afmeldingsfristen er 7 dage før eksamen. Undervisningsform: (a) Forelæsninger (25 timer).
(b) Eksaminatorier/opgaveregning (25 timer).
Tidsmæssig placering: 2. kvartal.
Bemærkninger:
E-Learn anvendes i undervisningen. Dette kursus undervises på dansk.
Gyldig fra:
2008-09-01
Arkiv for dette kursus (gamle kursusbeskrivelser):
2005-09-01 - 2008-08-31 |
2008-09-01 - * |
See the English version of this page
|