I julen 1995 modtog vi fra professor Ioan James, Oxford, en opfordring til at skrive en kortfattet biografisk artikel om den dansk-norske geometriprofessor Poul Heegaard. Den resulterende artikel, [Mun], udkommer, formentlig sommeren 1998, i et værk om topologiens historie, som redigeres af Ioan James for forlaget Elsevier.
Nærværende artikel bygger på samme materiale som [Mun], men er ikke en oversættelse af [Mun]. Opbygningen er ganske vist i hovedtræk den samme, men vægtningen af de forskellige bestanddele er anderledes, bl.a. fordi en generel matematisk læserkreds fra Norden må formodes at have andre interesser end en mere international kreds af topologi-interesserede. I begge artikler bringes der mange citater, men vi har bestræbt os på kun i begrænset omfang at bruge de samme citater.
I vort indledende arbejde søgte vi naturligvis efter nekrologer, både i dag- og fagblade; men det var meget lidt, vi fandt. Faktisk kun et par små avisnotitser og en nekrolog på nogle få sider, [Obi], i det Norske Videnskabsakademis årsberetning. I betragtning af, at Heegaard havde været redaktør af Acta Mathematica, Norsk Matematisk Tidsskrift og Nyt Tidsskrift for Matematik, og havde været med til at grundlægge både Astronomisk Selskab i Danmark og Norsk Matematisk Forening, fandt vi fraværet af nekrologer påfaldende. En første antydning af en forklaring fandt vi i den omfattende Heegaard-bibliografi i [Obi], som bl.a. rummer titlen Meine Vorfahren. Der er tale om en lille artikel fra 1945, hvor Heegaard på et par sider beskriver glæden ved at drive slægtsstudier, specielt når disse tager en vidt omkring i verden og dermed bidrager til internationale kontakter og forståelse. Den er således ganske uskyldig; men den er publiceret i Norsk Tysk Tidsskrift, der udkom i Oslo i præcis de fem år, Norge var besat af nazisterne.
Figur 1. Forsiden af Norsk Tysk Tidsskrift med Poul Heegaards
artikel om slægtsforskning.
I vor stofnød vendte vi os til Internettet, hvor en søgning på ordet Heegaard bl. a. gav et relativt stort antal e-mail adresser. Disse fik alle et brev med spørgsmålet om et evt. slægtskab med ``vores'' Heegaard og en håndfuld svar fra Danmark, Norge, Schweiz, Sverige og USA var positive. Blandt de personer, vi fandt frem til på denne måde, er Poul E. Heegaard, Trondheim, som er oldebarn af Poul Heegaard. Han viste sig at ligge inde med ca. 130 sider håndskrevne erindringer (på norsk), nedfældet af Poul Heegaard i 1945. Vi fik lov at lade disse noter skrive ud (på dansk), og de er nu tilgængelige på Internettet, se [http]. De viste sig at indeholde mange interessante oplysninger om Heegaards liv, og de danner en slags skelet for det følgende, hvor de mange citater fra dem kan genkendes derved, at de bringes i LaTeX's ``quote'' stil som illustreret her:
``Fra samme tid, antagelig i treårsalderen, er også en anden oplevelse som har præget sig så dybt i erindringen, at jeg føler den som hændt i går. Jeg skulle bringe en tallerken fra spisestuen ned i køkkenet. Ved foden af trappen snublede jeg og faldt så lang jeg var. Tallerkenen gik i stykker. Jeg erindrer endnu den følelse af selvmedlidenhed, som bredte sig i mig, da jeg så skårene. Formuleret i voksnes ord ville den lyde: `Hvor dumme er de voksne, at de sætter en lille fyr som mig til en så vanskelig opgave?'.''
Vi citerer også fra en række andre kilder; for de ikke danskes vedkommende
i vor egen oversættelse, der undertiden er lidt fri. Sådanne citater bringes
uden indentering som i dette eksempel, der stammer fra et brev,
Poul Heegaard skrev til den danske matematikprofessor Jacob Nielsen
d. 9/5 1946.
``Kjære Jakob Nielsen
Hold Dig nu fast! Jeg mener, at jeg har løst Firfarveproblemet!! Jeg kan i hvert fald ingen fejl finde. Men i betragtning af de mange falske Beviser, som før er blevet givet, vilde jeg være overordentlig taknemmelig, om du ville se vedlagte lille Afhandling igennem. ...''