På mange måder synes Heegaard at opleve sine syv år som professor i København negativt. Han beklager sig over en voldsom lønnedgang: faktisk er professorlønnen kun 3.000 kr. pr. år, altså en femtedel af de 15.000 kr. han hidtil har haft. Af den grund beholder han da også en tilknytning til Kadetskolen, som indbringer 5.000 Kr. årligt. Undervisningen finder han overkommelig, men stadig bliver der ikke megen tid til forskning, og værst af alt, klikerne er der stadig:
``......på mange måder generedes jeg af den anden matematikerklike, som også havde forbundsfæller i fakultetet.I disse syv år oplevede jeg dog forskelligt, som ikke havde forbindelse med disse pinagtige forhold. Straks efter min ansættelse, hørte jeg fra Mittag-Leffler, at der var ønske om at få skandinaviske matematikerkongresser i gang. Efter bruddet mellem Norge og Sverige i 1905 havde sådanne kongresser været umuligt
at få foranstaltet. Det lykkedes mig virkelig at få skaffet penge til en sådan kongres i København. Et lille komisk intermezzo hang sammen med Mittag-Lefflers store ordenshunger. Han antydede i breve, at kongressens lykkelige forløb ville være afhængigt af, at han fik Storkorset af Dannebrog. Jeg fik virkelig ordenskapitlet til at gå med herpå, men ved den obligate forespørgsel i Sverige fik man det svar fra Mittag-Lefflers politiske modstander, minister Staaf, at `den nar måtte man ikke give Storkorset'. Nu var gode råd dyre. Man søgte da hen til den sædvanlige løsning: Fortjenstmedaljen i guld, men for at strø sukker på: ``med krone''. Kun Nansen havde denne udmærkelse. Efter Mittag-Lefflers ankomst kørte jeg selv med ham i drosche op til Amalienborg og ventede i droschen mens han var i audiens hos kongen. Da han kom ud med guldmedaljen på sit frakkeopslag, knipsede han ærgerligt til den, idet han sagde: `Latterlig lille tingest'.''
En uddybning af denne beretning findes i de breve fra Heegaard til Mittag-Leffler, som omtales i slutningen af afsnit 7. Faktisk gives der
en løbende beretning om slagets gang, som kulminerer i et optimistisk
brev d. 4. august 1911. Heri redegøres der for, at den danske konge under
en rejse i Sverige for nylig har uddelt talrige dekorationer, og at det danske udenrigsministerium nu er stødt over, at der ikke er gjort genæld,
hvorfor man ikke vil give dekorationer i anledning af kongressen. Alt håb
er dog ikke ude:
``Overfor en saa usædvanlig Dekoration som Storkors, kan Kultusministeren
nemlig foreslå Kongen, at den paagældende tilsiges til Audiens under Kongresen her i København. Naar Kongen da personligt overrækker Ordenen,
er det ikke en af Udenrigsministeriet uddelt `Kongresorden' ...Dette meddeler Ministeren mig, at han i Dag vil foreslaa Kongen.''
Imidlertid lykkes heller ikke denne omgående manøvre. I brev af 10. august 1911 må Heegaard konstatere, at
``Udenrigsministeren igaar (Onsdag)
havde sat sig bestemt mod nogen Uddeling af Storkors ...[men en]
Fortjenstmedalje ville Udenrigsministeren sandsynligvis ikke modsætte sig. Hvad der gør hele Situationen saa kaotisk er, at jeg ikke ved, om Kultusministeren uden om Udenrigsministeriet har faaet Sagen ordnet hos Kongen uden at Udenrigsministeren
i Øjeblikket ved det!
Jeg burde vel egentlig ikke have skrevet til Dem, om alt dette før Sagen havde været endelig afgjort. Men det har været mig pinligt, om De skulle tro, at det var de danske Matematikere, som ikke forstod at værdsætte Deres videnskabelige Produktion og storslaaede Personlighed.''