I praksis sker fordelingen derved, at censorformanden får et forslag fra det enkelte institut eller den enkelte afdeling. Kan forslaget ikke umiddelbart godkendes, tages der kontakt til institutionen med henblik på ændringer. (Det har vist sig vanskeligt at sikre, at alle censorer faktisk kommer i brug mindst hvert andet år.)

Om censorkorpsets sammensætning hedder det samme sted:

Paragraf 1, Stk. 3.  Mindst 1/3 af censorerne i censorkorpset skal være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de videregående uddannelsesinstitutioner på et af de ansættelsesområder, uddannelsen sigter imod (aftagercensorer). Ministeriet kan dog godkende en indstilling fra censorformandskabet med en mindre andel af aftagercensorer.

I praksis interpreteres denne regel sammen med reglen om regelmæssig anvendelse som et krav om, at mindst 1/3 af al censur skal varetages af aftagercensorer.  Denne interpretation indgår, når censorformanden godkender/forkaster institutternes forslag, og evt. afvigelser påtales i censorformandens årlige rapport til de enkelte institutter/afdelinger.

Censors pligter og rettigheder.
Henvendelse om medvirken ved en eksamen vil oftest komme direkte fra det relevante institut. Censor har (naturligvis) ret til at sige nej tak; men hvis det bliver et standardsvar, er det bedre at vedkommende udtræder af korpset. Instituttet har pligt til at orientere censor om studieordning, kursusbeskrivelse o.l.(herunder specielt præcis angivelse af pensum)  så censor har mulighed for at leve op til eksamensbekendtgørelsens krav, som bl.a. er udtrykt i:

§ 7. Censor skal påse, 1) at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og krav, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelse og studieordning, 2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). § 8. Censor og eksaminator skal under voteringen tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for behandling af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst et år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

Specielt bemærkes det, at eventuelle  skriftlige opgaver skal godkendes på forhånd af censor.

Censors evaluering af eksamen
Efter hver medvirken skal censor udfylde et skema med oplysninger om, hvorvidt eksamen er forløbet tilfredsstillede. Skemaet udleveres normalt af instituttet, hvor eksamen finder sted, men det kan også hentes på censorkorpsets hjemmeside.

Censorhonorarer
har censorformandskabet intet ansvar for. 

Vejledende procentsatser ved skriftlige eksaminer
anses af mange som værende i modstrid med Karakterbekendtgørelsen.
Ikke desto mindre har undertegnede givet et bud på en oversættelse  fra % til 7-trins karakter. Det må være op til det kommende formandskab at afgøre om en sådan liste skal overleve, og det er op til hver enkelt censor/eksaminatorpar i givet fald at bruge den med fornøden omtanke.

Odense, d. 1. december, 2009.

Hans J. Munkholm,
formand for det snart afgående korps.