$title = "Formål"; include("./Design/ICS.php"); ?> Initiativet er startet op per 1/6 2004.
Der er en lang tradition inden for dansk industri for udvikling af IT-systemer med vægt på funktionalitet, såsom administrative systemer og brugerinterfaces. Derimod er der langt mindre IT-udvikling, som fokuserer på effektive beregninger og high performance computing. Det er vores mål, at bidrage til at ændre dette ved at etablere en vidensbase indenfor effektive algoritmer og high performance computing. Meningen er, at vi vil dække hele spektret af kompetencer, som kræves for at løse beregningsmæssigt svære og beregningstunge problemer, lige fra teoretiske analyser til egentlige implementationer på forskellige platformer, inklusive cluster computers og GRID systemer.
Kun ved at integrere viden og erfaring fra alle de involverede områder, er det muligt at opnå de mest effektive, højeste kvalitets løsninger, som kombinerer effektive algoritmer til at producere højkvalitetsløsninger med high performance systemer. En hindring for teknologioverførsel fra universiteterne til erhvervslivet er ofte, at de problemer, der er relevante for erhvervslivet ofte er noget anderledes end dem forskerne arbejder med. Derfor er det svært for industrien, at se relevansen af nye forskningsresultater til deres aktuelle fokus på mere praktiske problemer.
Vi ønsker at bryde denne barriere med følgende fremgangsmåde. Vores første mål er at få etableret et problemkatalog indeholdende problemer, som industrien finder det vigtigt at få løst, enten pga konkrete anvendelser, eller fordi de ønsker at være forberedt på fremtidige anvendelser. Kataloget vil blive lavet i samarbejde med de interesserede virksomheder. Med dette katalog som udgangspunkt vil studerende på alle niveauer, bachelor, kandidat og Ph. D have mulighed for og vil blive opfordret til at bidrage til en bedre forståelse og til løsning af disse problemer. Dette vil ske under vejledning fra en eller flere af IMADAs forskere, samt, når det er muligt, en vejleder fra det relevante firma.
Se også under informations materiale.